ISO_logo_transparent

Brug for hjælp?
Døgnvagt telefon 64 72 10 95



 

VIDSTE DU, AT KIROPRAKTIK OGSÅ KAN HJÆLPE DIN HUND?

Kom til gratis screening i Tommerup og Faaborg i uge 8 og 9!

Vores dyrlæge, Mie Nielsen er certificeret veterinær kiropraktor og tilbyder kiropraktisk behandling til din hund.

GRATIS SCREENING

I uge 8 og 9 2020, kan du få en gratis tid hos Mie, hvor hun vil mærke din hund igennem og vurdere, om den kunne have gavn af kiropraktisk behandling.

Uge 8 og 9 ligger fra d. 17. til den 28. februar.

Du bestiller tid ved at ringe på 64 72 10 95. Husk at sige, at du gerne vil have en tid til kiropraktik-screening hos Mie og om det skal foregå på klinikken i Faaborg eller i Tommerup.

SCREENIGEN INKLUDERER

  • Et sundhedstjek, hvor Mie undersøger dit dyr fra snude til halespids, med sine øjne og hænder
  • Mies vurdering af, om din hund har tilstande, som kiropraktisk behandling ville kunne afhjælpe
  • Mulighed for at bestille tid til kiropraktisk behandling hos Mie. Screeningen er selvfølgelig helt uforpligtende
  • Evt. et skriftligt prisoverslag over det forventede forløb

SCREENING INKLUDERER IKKE

  • Røntgenundersøgelse
  • Scanning
  • Kiropraktisk behandling
    Screeningen kan ikke kobles sammen med andre behandlinger, som fx vaccination

HVAD ER KIROPRAKTIK?

Det er vigtigt, at dyr kan bevæge sig frit og symmetrisk i hverdagen og under arbejde og træning, hvor vi ejere forlanger ekstra af dem. Hvis dyret ikke kan bevæge sig frit og symmetrisk, kan det øge risikoen for skader og overbelastninger andre steder i kroppen.  

For at et led skal kunne fungere optimalt, kræver det at de muskler og sener, der sørger for at leddet bevæger sig, får korrekt information fra de nerver, der forsyner området med information fra hjernen og rygmarven.

Problemer opstår, når den normale bevægelighed mellem ryghvirvlerne nedsættes. Derved bliver rygsøjlen mindre fleksibel og det kan resultere i stivhed og muskelspændinger.

Kiropraktik er en manuel behandlingsform, som går ud på at opnå den bedst mulige bevægelighed i leddene, primært i rygsøjlen - og give nerverne mulighed for at sende normale signaler til led, sener og muskler.

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN

Til mennesker har man brugt kiropraktik længe, men i løbet af de sidste ti år, er behandlingsformen også blevet et mere almindeligt supplement til den traditionelle dyrlægebehandling.

For dyrlægen er kiropraktik et værktøj til at øge dyrets velbefindende ved at behandle problemer i bevægeapparatet og afhjælpe akutte og kroniske smerter, men det kan ikke erstatte almindeligt dyrlægearbejde.

Ofte skal dyret udredes før, vi kommer til at anbefale kiropraktik, fx med røntgenbilleder. Sådan er det også oftest hos mennesker, der skal i kiropraktisk behandling.

Inden behandlingen taler Mie med ejeren og får alle relevante oplysninger om dyrets problemer. Mie ser, hvordan dyret bevæger sig og undersøger alle led for nedsat bevægelighed.

Selve behandlingen udføres ved hjælp af Mies hænder og består i et meget præcist, hurtigt og kort tryk, i den rette vinkel til det pågældende led. Behandlingen sker altid indenfor leddets normale bevægelse og anatomiske grænser.  

HVOR MANGE BEHANDLINGER SKAL DER TIL?

Hvor mange behandlinger der kræves, afhænger selvfølgelig meget af problemet, men efter 2-3 behandlinger bør der være bedring at spore. Ellers skal der tænkes i andre baner.

HVORNÅR KAN KIROPRAKTIK VÆRE RELEVANT FOR DIN HUND?

  • Hvis din hund får akut spænding, stivhed eller smerte i sit bevægeapparat.
  • Hvis din hund er halt og man ikke kan finde årsagen med halthedsundersøgelse og røntgenbilleder.
  • Hvis din hund har ændret bevægelsesmønster: Stiv gang, pasgang m.m.
  • Hvis din hund har været igennem en ledoperation og har brug for genoptræning, for at få sit normale bevægelsesmønster tilbage.
  • Hvis din hund har hofteledsdysplasi, spondylose eller artrose, vil den ofte bevæge sig anderledes for at skåne de led, der er påvirkede. Det kan give spændinger og stivhed i raske dele af kroppen. Kiropraktik kan være med til at begrænse ubehaget og følgevirkningerne af disse lidelser.
  • Som forebyggende behandling for at sikre optimal bevægelighed og opdage eventuelle begyndende problemer i tide.
  • For at øge din hunds præstation, hvis den fx er aktiv jagthund, går til agility-konkurrencer, er en aktiv hyrdehund osv.

PRISER, HUND

Screening i uge 8 og 9: Gratis

Første behandling: 1000 kr.

Anden behandling, inden for 1 måned: 700 kr.

Første gang varer behandlingen ca. 45 minutter. Anden gang varer den ca. 30 minutter

Efter hver behandling modtager du en mail med en illustration af, hvad der er fundet

Priserne er inkl. moms

RABAT PÅ LASERTERAPI I FORBINDELSE MED KIRORPRAKTISK BEHANDLING

Hvis Mie vurderer, at din hund vil have gavn af laserbehandling, der foregår sammen med den kiropraktiske behandling, giver vi 25% rabat på laserbehandlingen, når den kiropraktiske behandling bookes ved screeningen i uge 8 og 9.

KAN ANDRE DYR OGSÅ HAVE GAVN AF KIROPRAKTIK?

Kiropraktisk behandling kan også være relevant for din kat og din hest. Du er velkommen til at kontakte Mie på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du er interesseret i kiropraktik til din kat eller hest.

PRISER, HEST

Pris: 1400 kr. for en 1. gangs behandling, 1100 kr. 2. gang (som er indenfor 3 mdr.). OBS prisen er uden kørsel.

Der bookes 1 time til en 1. gangs behandling og 30 min 2. gang.

Behandlingen foregår på staldgangen og fra jorden eller med dyrlægen stående på en ”bale”, for at kunne behandle rygsøjlen oppefra.

FLERE DETALJER

Mie har skrevet en lidt længere tekst, om hvad den kiropraktiske behandling består af. Den kan du læse her: Detaljer_om_kiropraktik.pdf