ISO_logo_transparent

Brug for hjælp?
Døgnvagt telefon 64 72 10 95



Nyhed! Vi tilbyder nu også vandtræning på klinikken i Tommerup!

 

Vandtræning er for alle hunde:

  • Wellness til familiehunden, der bare elsker vand
  • Motion til hunden, der skal tabe sig
  • Genoptræning efter fx led-operationer
  • Vedligehold af den ældre hunds muskulatur
  • Vedligehold af jagthunden, så muskulaturen er i top til jagt
  • Agilityhunde og andre sportshunde
  • Rolig tilvænning til den lille hund med vandskræk

Vandtræningen foregår altid sammen med vores autoriserede veterinærsygeplejerske Nicole Hultgren. Træningen varer ca. 30 minutter i alt og hunden er i vandet i max 15 minutter, afhængigt af dens kondition og helbredstilstand.

Du er selvfølgelig velkommen til at være med under træningen. Din hund får en redningsvest på og bliver løftet op i karret. Karret er dybt, så hunden vil skulle svømme konstant. Veterinærsygeplejersken støtter og guider og holder hunden midt i karret ved hjælp af redningsvestens håndtag. Der er strøm i vandet, som kan slukkes, hvis hunden svømmer fint uden modstand.

Når din hund er færdig med at træne, bæres den op af vandet igen og kommer ud på agilitybanen, hvor den kan ryste det værste vand af sig. Den kommer ind på klinikken igen og tørres med et håndklæde og få selvfølgelig masser af ros og godbidder undervejs. Du er velkommen til at medbringe din hunds egne yndlingsgodbidder.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt vandtræning kunne være noget for din hund, er du altid velkommen til at kontakte veterinærsygeplejerske Nicole Hultberg på tlf. 64 76 10 24, som meget gerne hjælper med råd og vejledning. 

Kom til gratis prøve-vandtræning i juni måned!

I hele juni måned kan du bestille tid til en gratis prøve-vandtræning. Først til mølle-princippet gælder. Bestil din tid nu på 64 76 10 24. 

Rabat på 10-turskort til vandtræning

I juni måned får du også 20% rabat, når du køber et 10-turskort til vandtræning.

Vind et 10-turskort til vandtræning!

I vores sommerkonkurrence på Facebook, er førstepræmien et 10-turskort til vandtræning. Du kan også vinde foder og vandlegetøj. Hop over på vores Facebook ved at klikke her. Du skal bare lægge et billede af din vandhund op i kommentarerne til opslaget om sommerkonkurrencen, for at være med.

Rabat på foder til sunde led

I juni måned, giver vi også 20% rabta på HPM Joint 1-foder fra Virbac, som understøtter sunde led.

Du kan læse mere om foderet, ved at klikke her.

Rabat på vandlegetøj

I alle vores fire butikker, får du derudover 20% rabat på alt vandlegetøj. Kig ind og se udvalget. Veterinærsygeplejersken hjælper gerne med at vælge det helt rigtige til netop din hund.