Tryghedspakke til hest: Vaccination, Blodprøve og Sundhedstjek

Giv din hest det bedste

Læs med her på siden

 

Hvorfor skal jeg vaccinere min hest?

Vi anbefaler årlig vaccination til din hest mod influenza samt stivkrampe.

Er din hest ikke vaccineret før? Så skal den først have en basisvaccine. Det betyder, at din hest skal grundvaccineres to gange med et mellemrum på 21-92 dage. Derefter følger forskellige vaccinationsprogrammer alt efter din hests køn, alder og livsstil.

Dækker din forsikring uden vaccination? Nogle forsikringsselskaber dækker ikke, hvis din hest fx får stivkrampe og ikke er vaccineret regelmæssigt

Selvom din hest er et stort dyr, er den meget følsom over for virus.

Vi tilbyder vaccine mod mange sygdomme til hest. De vaccinationer vi udfører hyppigst til heste er mod hesteinfluenza og stivkrampe.

Hesteinfluenza

Hesteinfluenza er en virusinfektion i de øvre luftveje.

Symptomer på influenza:

Feber
Kraftig og tør hoste
Flåd fra øjne
Nedstemt
Mistet appetit

Hvis din hest først har fået influenza, kan der støde bakterielle infektioner til som ofte kræver, at vi behandler med antibiotika.

Lige som influenza er hesteinfluenza meget smitsom. Den eneste måde at forebygge og beskytte din hest er ved vaccination.

For at den er optimalt og korrekt beskyttet skal man følge denne vejledning:

Har din hest ikke tidligere været vaccineret?

Skal den have basisvaccination (To vaccinationer med ca. 1 md. mellemrum)

Derefter boostervaccination efter 6 mdr. og dernæst årlig vaccination
Er din hest blevet vaccineret årligt?

Har din hest fået basisvaccination og siden årlig vaccination skal den forsætte med det. Det er vigtigt at overholde fristerne – særligt hvis du har en konkurrencehest. Overskrider du fristerne kræver flere rideforbund, at du starter forfra med basisvaccinen.

Siden 2013 er boostervaccinationen obligatorisk. Tidligere har det blot været en anbefaling.

Stivkrampe

Stivkrampe er en meget farlig sygdom, som er vigtig at vaccinere mod. Hesten er meget følsom over for det giftstof, som produceres af stivkrampebakterien (Clostridium Tetani). 
Baketerien findes overalt i jorden og udgør dermed en stor fare for alle føl, ponyer og heste – ikke mindst, hvis den har sår og rifter.

Hvis din hest bliver smittet, vil bakterien begynde at producere giftstoffer, som føres op til hjernen og forhindrer hesten i at slappe af i musklerne. Cirka 50% af de heste, som ikke er vaccineret mod stivkrampe vil dø af sygdommen. 

Symptomer på stivkrampe: 

  • Nervøs ved berøring, aktivitet og høje lyde
  • Stiv kropsholdning og bevægelse
  • Ører trukket op
  • Mundvige trukket tilbage
  • Problemer med at spise

Vi anbefaler vaccination mod stivkrampe sammen basis- og boostervaccinerne og første årlige revaccinatin. Herefter ca. hver 3. år – medmindre din hest i mellemtiden får et større sår. Så anbefaler vi en boostervaccination for hurtigt at få antistofferne op på et optimalt niveau. 

 

Skal min drægtige hoppe vaccineres? 

Ja, vi anbefaler vaccine 1-2 mdr. før foling. Sådan sikrer vi et optimalt niveau af antistoffer i modermælken.


Skal mit føl vaccineres? 

Hvis hoppen var vaccineret før foling, vil følles være dækket gennem modermælken de første 5-6 mdr. 
Herefeter anbefaler vi første basisvaccinatin som beskrevet herover. 

Skal min hest have flere vacciner, hvis jeg vil ride konkurrencer?

For at deltage i ridestævner skal din hest være basisvaccineret og efterfølgende være vaccineret en gang årligt. 
Vaccinen skal være mindst 10 dage gammel før ankomst til et stævne. 

Tjek også vaccinationsreglerne hos Dansk Rideforbund hvis du ønsker at deltage i større konkurrence og væddeløb. 

Hvorfor er en blodprøve nødvendig?

Mange heste går rundt med skjulte sygdomme. En blodprøve kan give vished og spotte sygdomme før, de udvikler sig fatalt. 

En blodprøve kan bl.a. vise 

  • Infektionstal
  • Blodmangel
  • Nyreslag 
  • Leverskader
  • Underernæring

Får din hest ofte kolik?
Så er væsentlig at få udredt, om det er én af de ovenstående organrelaterede lidelser, som kan være årsagen! En blodprøve kan altså dels være en vej til at forebygge kolik ved at få behandlet den primære årsag til, at kolikken opstår. 

Et enkelt stik kan give mange svar

En blodprøve er en enkel og effektiv vej til at få vished om: 

  • Sygdomme 
  • Infektionstal
  • Blodmangel
  • Nyreslag 
  • Leverskader
  • Underernæring

 

Får din hest ofte kolik?

Kolik er ofte en hver hesteejers mareridt. Og desværre er det ofte velbegrundet at frygte denne lidelse, da den kan få alvorlige følger. Men vidste du, at en blodprøve kan give svar på, om din hest lider af sygdomme, som i sig selv kan udløse symptomer på kolik?  

Tjek blodværdierne minimum en gang årligt

Vi anbefaler, at der som minimum bliver taget en blodprøve i forbindelse med den årlige vaccination, så vi kan spotte eventuelle sygdomme i de tidlige stadier.  

Der findes ikke en blodprøve, som tester for alle sygdomme. I samråd med dyrlægen finder I frem til, hvad det kan være relevant at teste for i forhold til din hest og eventuelle kliniske symptomer.

Viser din hest tegn på sygdom?

Er din hest fx begyndt at blive sløv? Så kan det være tegn på

– infektion som følge af virus og et fald i antallet af hvide bloglegemer

– ltmangel og et fald i antallet af røde blodlegemer

– forgiftning og følgende leverskade med eventuelle neurologiske skader

En blodprøve kan give dig svar!  

Du kender din hest bedst!

Du kender din hest – fortæl din dyrlæge, hvad du ser og oplever. Så kan hun hjælpe dig og din hest bedst muligt – og inden at eventuelle sygdomme udvikler sig fatalt.