Navn: Pernille Eiberg Larsen
Født: 1995
Uddannelse: Veterinærsygeplejerske
Uddannelsesår: Det var i marts 2019
Hvorfor jeg gerne ville være veterinærsygeplejerske
Jeg kommer fra en dyreelskende familie, hvor jeg den største del af mit liv har jeg boet på Elmegaarden i Sø Søby med geder, høns, hunde, katte og chinchillaer. Jeg har stor passion for dyrenes trivsel og holder meget af at kunne hjælpe ejerne. Om det så handler om hvilken særlig diæt der skal vælges, eller hvilket legetøj der er det perfekte til dit dyr, står jeg altid klar med en hjælpende hånd.
Særlige faglige erfaringer:
Hundetræner for hvalpe og unghunde: 2017-2019
Operationssygeplejerske i barselsvikariat på Evidensia Kolding Dyrehospital: 2019
Klinikansvarlig, samt ansvarlig for tandpatienter i DyrlægeRingen Faaborg: 2020
Klinikansvarlig i DyrlægeRingen Bellinge: 2020 –
Patienten jeg aldrig glemmer:
Det er svært at vælge mellem de mange dyr man har haft i hænderne, men vores tandpatienter har mange gange gjort stort indtryk på mig. Det er efterhånden dagligt, at vi har hunde eller katte inde til tandrens og efterfølgende udtræk af tænder, hvor nogle af dem er så slemt medtaget, at de skal have ryddet 10 tænder eller flere. Før- og efter billederne af sådanne patienter er meget tilfredsstillende, men at kunne se forskellen i dyrets trivsel efterfølgende, er bare til den store guldmedalje.
Særlige opgaver i DyrlægeRingen:
Jeg har været ansvarlig for tandpatienterne i Faaborg i et barselsvikariat, hvor jeg i samarbejde med dyrlægerne får bedøvet dyrene, renset og poleret og taget røntgenbilleder af tænderne.
Derudover har jeg været ansvarlig for klinikken i Faaborg mens Sarah var på barsel og jeg har stået for indkøb og salg på klinikken.
Jeg er nu fastansat som klinikansvarlig i vores afdeling i Bellinge, hvor jeg tager imod dig og er klar til at give dig sikker og professionel vejledning vedr. pasning og pleje af de små dyr.
Mine egne dyr:
Jeg bor i Korup med min mand og vores 3 katte; Kitty, Dio og Suzy Q.
CV
2008-2015: Frivillig ved Elmegaardens årlige hundeudstilling
2011-2014: Student ved Vestfyns Gymnasium
2014: Frivillig ved Zanchita Wildcat Farm, Sydafrika
2015: Klinikmedhjælper hos Dyrenes Klinik og Højby Dyreklinik
2015-2019 Veterinærsygeplejerskeelev hos DyrlægeRingen
2019 Aut. Veterinærsygeplejerske m fokus på operation – Evidensia Kolding Dyrehospital
2019 – 2020 Barselsvikariat Aut. Veterinærsygeplejerske, DyrlægeRingen
2020 – Klinikansvarlig Aut. Veterinærsygeplejerske, DyrlægeRingen
Glamsbjerg Dyreklinik er vores hospitalsafsnit og hovedsæde. Her er tandklinik og specialudstyr til udredning og indgreb.
Her hjælper vi især akutte patienter eller kæledyr, der skal have en større behandling eller operation, som ikke er muligt at tilbyde på en af vores sattelitklinikker.
Faaborg Dyreklinik ligger i Herregårdscentret, hvor vi hjælper hunde, katte, gnavere og fugle.
Vi har to specialiserede konsultationsrum, så vi mindsker stress og ubehag hos dit kæledyr bedst muligt. Her finder du også vores største petshop.
Tommerup Dyreklinik er certificeret som kattevenlig klinik. Her finder du også vores agilitybane og waterwalker til hund.
Vi tilpasser altid behandlingen efter, hvad dit kæledyr har brug for. I Tommerup har vi gjort ekstra ud af forholdene til hund og kat, så besøget bliver så trygt og roligt som muligt.
Aarup Dyreklinik er en hyggelig lille dyreklinik i hjertet af byen – med moderne udstyr og individuelle konsultationsrum.
Nærhed, tryghed og professionelle rammer er i fokus på vores smådyrsklinik i Aarup. Det er vigtigt for os, at det faglige niveau er i top, og at der er rart at være for både dyr og ejer.
Bellinge Dyreklinik er vores nyeste klink. Dyreklinikken er centralt belliggende på hovedgaden og har også petshop.