Dyrlæge Maiken Zebitz
Født: 1984
Uddannelse: Naturresourcer og cand.med.vet., Københavns universitet
Uddannelseår: 2014
CV:
2014-2015: | Smådyrsdyrlæge vikariat, AniCura Läckeby Djursukhus, Borgholm Djurklinik & Nybro Djurklinik, Sverige |
2015: | Smådyrsdyrlæge vikariat, Evidensia Djursukhuset Malmö, Sverige |
2016: | Smådyrsdyrlæge, Sydfyns Dyreklinik, Svendborg |
2016- | Assisterende Dyrlæge, DyrlægeRingen |
Hvem er Maiken?
Maiken er vores flyvende dyrlæge. Hun hjælper til der, hvor behovet er størst. Så hun har sin daglige gang på klinikken i både Tommerup, Aarup, Faaborg og Glamsbjerg.
Maiken har altid elsket dyr. Som barn havde hun både kaniner, marsvin, undulater og høns. Så hendes barndomshjem i Odense M var kendt som "Villavejens Zoologiske Have".
Så det var helt naturligt, at hun studerede natturresourcer efter gymnasiet. Men hendes kærlighed for smådyr overgik interessen for landbrug. Så efter at have færdiggjort bacheloruddannelsen skiftede hun spor, og læste til dyrlæge.
Som nyuddannet dyrlæge blev Maiken boende i København, og fik sine første jobs på svenske dyrehospitaler. Men hjemstavnen trak i hende. For hun er - som hun selv siger - "fynbo ind til benet".
Maiken elsker sit arbejde som dyrlæge. Særligt er hun glad for at bruge sin nørdede faglighed til at hjælpe både dyr og deres ejere.
I dag bor Maiken på et nedlagt landbrug i nærheden af Vissenbjerg sammen med hendes kæreste, deres skønne labrador hvalp Eigil og gårdkatten Sofus, som allerede boede på gården da de flyttede ind.
På sigt kunne Maiken godt tænke sig en hest eller to, når gården er sat i stand.
Motto
"Kvalitet til knurhårene"
Dyr bruger knurhår til at føle med. De fine hår kan registrere selv de mindste forandringer, bevægelser og farer.
Vi synes, at de ferme antenner er et godt billede på, hvordan vi arbejder hos DyrlægeRingen; Velovervejet, opmærksomt
- og hurtigt, når der er akut brug for os!